Annonce

Annonce

Svar: Grød/mos til pige på 5 måneder


27. december 2017

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære fortvivlede førstegangsmor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om, at du har ramt det rette tidspunkt at starte med skemad - din datter tager rigtig fint imod og spiser gerne både grøntsagsmos og øllebrød, hun kan let spise en dl. af gangen, men du skal naturligvis være opmærksom på ikke at tilbyde hende så meget skemad, at det tager pladsen væk fra mælken.

Det kan nogle gange være en lidt svær balance at finde. For nogle børn kan naturligt spise store portioner og drikker stadig den mælk, som de har behov for, hvor andre børn har brug for, at vi holder lidt igen med den fastere føde, så de stadig får deres mælk/væskebehov tilstrækkeligt dækket. Det betyder, at det f.eks. kan være bedre at du giver hende ¾ dl. to gange dagligt, vand af kop og så efterfølgende ammer hende før hun skal sove - end at du giver hende 1-1.5 dl. grød eller mos, og hun så ikke drikker nok hos dig eller afviser brystet. Det er vigtigt, at hun tilbydes både skemad og mælk nok hele dagen igennem for ikke at skulle søge behovet ekstra dækket om natten.

Når det er sagt, så kan du dog ikke regne med, at hun fortsat vil kunne sove 7-9 timer om natten uden mælk. Netop fordi hun om dagen indtager mere fast føde og hendes væskebehov stadig er naturligt stort, så er det naturligt, hvis hun har brug for mælk sen aften og tidlig morgen. Og det vil være super flot, hvis hun med den alder hun har nu kan sove 5-6 timer uden mælk om natten. Det vil sige, at det vil være super fint, hvis hun f.eks. ammes kl 23.30 og så kan sove til 05, og ammes igen.

Med hensyn til øllebrød, så må hun gerne få dette selvom hun endnu ikke er blevet 6 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at glutenholdige produkter gives i variation med ikke-glutenholdige produkter og i stigende mængde fra barnet begynder på skemad. Det vil sige, at glutenholdig kost kan gives, før barnet fylder 6 måneder. Indholdet af gluten i øllebrød er ikke meget højt, men det vil stadig være rigtig godt, hvis du kan prøve at variere lidt mellem de forskellige grødtyper, så hun får variation af forskellige fødevarer, også grødtyper:)

Mit forslag til en dagsplan med to måltider skemad ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre. Får evt. en lille ekstra amning, når dagen ...


Annonce

... begynder.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes øllebrød eller andre former for grød, evt. med lidt frugtmos som topping og vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske omkring kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er.

Eftermiddag 16-17: Ammes og sover dagens 3. lur som ofte er en powernap

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20 - også her kan tidspunktet variere efter hvor lang dagens 3. lur er, og hvor sent den ligger.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Nat - kan måske sove igennem uden mælk - de fleste børn er 6 måneder, før de kan sove uden mælk midt nat, men da jeres datter altid har sovet om natten, kan det godt tænkes, at hun vil kunne det nu - hvis du er opmærksom på at sikre hende både mad og mælk nok i maven hele dagen :)

I takt med at hun får skemad flere gange dagligt, spiser mere og mere varieret, drikker vand og mælk, så vil hendes afføringsmønster naturligt ændre sig - og det betyder, at hun sandsynligvis vil begynde at få afføring hyppigere - ligesom du allerede oplever nu. De fleste børn vil nok have afføring en gang i døgnet, når de er godt igang med skemaden, men der kan godt være variationer her. Det vigtigste er, at du oplever at afføringen kommer let og ubesværet. Din datter må ikke få hård mave og afføringen må ikke være knoldet. Det må ikke gøre ondt på hende at komme af med. Også her spiller det ind at finde balancen mellem skemad og væske/mælk :)

Med hensyn til at lave grøntsagsmos - så behøver du ikke veje kartofler og grøntsager af, men kan sagtens tage det lidt på slump. Tag udgangspunkt i de grøntsager, som I selv spiser til aften, så hun på den måde også får lidt variation her. Og tilsæt modermælkserstatning til konsistensen er passende og så en tsk. fedtstof :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem måned for måned, der er opskrifter, dagsplaner og et fødevareleksikon, hvor du kan slå op, hvis I skal have noget at spise, og du er i tvivl om, hvorvidt din datter må få det og hvordan... Bogen dækker 4-18 måneder :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2017.

Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!

Glædelig jul og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce